Kun få dage i løbet af en måned kan en kvinde faktisk blive gravid

Æg møder sædcelle
dsa11

Har i fuld fart på projekt familieforøgelse derhjemme? Rigtig mange danskere oplever, at det ikke er helt så nemt at blive gravide, som det kunne virke til. Derfor bliver mange utålmodige og står uforstående hver måned, når graviditetstesten viser negativ. Måske i allerede er blevet undersøgt, og i begge burde være tip top fertile? Måske i har grebet det hele forkert an, lige som mange andre. 

Foster

Mange danskere oplever pligt-sex i forbindelse med at lave en baby

Det hjælper ikke så meget, at i har samleje næsten hver dag hele måneden – udover at det selvfølgelig kan være godt for forholdet. Det kan dog også medføre et strengt forhold til sex, hvor det bliver af pligt og udelukkende med det formål at skabe en lille baby. Listen og gnisten for det forsvinder og det kan virke overfladisk og mekanisk. Der er dog ingen grund til at presse jer selv derud, hvor gnisten forsvinder. Det gælder blot om at planlægge at lave baby på det rette tidspunkt og så ellers lade forholdet styre det intime resten af måneden.

En kvinde har i gennemsnit en cyklus på 28 dage. Den kan dog variere nogle dage i begge retninger.  Man tæller en cyklus fra den dag, hvor man får menstruation og til menstruationen igen banker på. Menstruationen er kroppens udstødelse af den slimhinde og det æg, der kunne have været blevet til et nyt liv. Når livmoderen er renset ud, så begynder de små æg at vokse i æggestokkene. Når et af dem har nået en vis størrelse, så frigives det og vandrer ned igennem æggelederen. Her kan der i sjældne tilfælde løsnes mere end ét æg, hvilket er det, der kan føre til tveægget tvillinger. 

Når ægget bliver mødt af sædceller, vil de forsøge at bore sig ind i det. Så snart den første sædcelle er trængt igennem skallen, så fastlåses æggets ydre og grundstenene til et foster er lagt, når æg og sædcelle smelter sammen. Når dette er sket, vil ægget grave sig ned i livmoderslimhinden og udsende det famøse hormon, HCG, der sørger for, at menstruationen udebliver, så anlægget til det lille foster ikke udstødes. 

baby

Disse dage kan en kvinde blive gravid

Der kan ske mange fejl undervejs. Ægget eller sædcellen kan have en defekt eller det kan mislykkes i at sætte sig ordentligt fast i livmoderslimhinden, hvorefter det udstødes som menstruation. Undervejs i denne proces, så er det faktisk kun et lille vindue på få dage, hvor man har en chance for at skabe et nyt liv – og det er i dagene omkring ægløsningen – altså der, hvor et æg frigives fra æggestokken. Læs også om hvornår du har ægløsning

Mænds sædceller kan holde sig i live i op til fem dage, men det anbefales, at man har samleje i dagene op til og i dagene efter ægløsning. Ægløsningen kan fastsættes på baggrund af temperaturmålinger eller ved hjælp af ægløsningstest. 

Skriv et svar