Dansk vejr er blevet indevejr- Hvordan skal du bruge tiden?

Det er blevet indevejr
dsa11

Efter en god og lang sommer er det danske vejr efterhånden ved at vende. Der er ingen tvivl om, at jakkerne skal til at blive tykkere og at paraplyen skal oftere frem som dagene går. Selvom det grå og kolde vejr og de korte dage er kilde til dårligt humør for mange, er det dog ikke nødvendigvis det mest udfordrende aspekt. I stedet skal vi til at finde ud af, hvordan vi bruger tiden, når vi ikke nødvendigvis bare kan svinge en tur forbi familien eller en god ven, ligesom vi ikke bare kan tage på stranden. Det danske vejr er i allerhøjeste grad blevet indevejr, og hvad skal man så egentlig bruge tiden på.

Brætspil med familien

Mere tid med familien

Svaret er desværre ikke nødvendigvis det samme for alle, men der er alligevel et par oplagte forslag, som kan få tiden til at gå, mens regnen trommer på ruden udenfor. Først og fremmest er det naturligvis en oplagt mulighed for at bruge noget mere kvalitetstid med den nærmeste familie. Mange moderne familier har hverken tid eller mulighed for den slags. I stedet føles det mest af alt som om de kører på parallelle skinner i det samme hus. Hvis du gerne vil bryde med den oplevelse, så kan I jo forsøge at spille nogle brætspil sammen. Den slags kan dog også hurtigt gå hen at virke forceret. Alternativt kan du derfor også forsøge at udvise interesse for de andres interesse. Selvom du aldrig regner med at blive gamer, kan det aldrig skade at tage et spil med husets gamer. Det viser interesse for dine familiemedlemmer, og de vil helt sikkert vise sig mere villige til at lave noget, hvis du viser interesse først.

Få en hobby

I det hele taget er dette bare en god tid til at fordybe sig i sin hobby. Særligt mange voksne danskere har dog ikke nogen særlig hobby, fordi de enten har for travlt eller bare aldrig får taget sig sammen. Har du det også sådan, er dette måske året, hvor du finder din hobby. Det kan gøres på mange måder. Du kan for eksempel få inspiration af dem, du bor sammen med. Måske ender du faktisk med at blive husets næste gamer. For tiden er det dog også blevet populært at kigge tilbage i tiden, hvad angår for eksempel indretning og tøjstil. Det kan også sagtens gøre sig gældende for hobbyer.

Du kan for eksempel forsøge at anskaffe dig en rygeovn. Vi skal nemlig ikke forfærdeligt lang tid tilbage, før danskerne brugte denne tid af året på at ryge deres mad af hensyn til holdbarheden. Det behøver vi ikke længere, men alligevel kan det være en både spændende og lækker proces. Det er desuden ideelt som hobby, fordi det er praktisk og indebærer et produkt, som alle kan sætte pris på. I det hele taget er aktivitet bare en god måde at bruge tiden på, når vi nu ellers er så indespærrede og inaktive.

Ret op på din søvn

Få gode vaner

Sørg dog også for at bruge din inaktivitet bedst muligt. En anden mulig måde at bruge tiden på, når du lige pludselig har lidt mere af den, kan nemlig være at rette op på din søvn. Det er de færreste voksne danskere, særligt hvis de er børneforældre, der får den optimale søvn, hvad angår hverken kvalitet eller kvantitet. Hvad angår kvalitet, kan den reddes ved hjælp af den rigtige madras. Den rigtige kvantitet er der dog kun en måde at få. Du bliver nødt til at ændre dine vaner. Det er der heldigvis tid til, for vejret ser ikke ud til at ændre sig lige forløbigt.

Skriv et svar