Hold øje med kropsforandringer, der kan være tegn på kræft

mand holder sig for sine testikler
dsa11

Vi mennesker lever desværre med den risiko, at vi potentielt kan blive ramt af forskellige former for kræft. Det er hårdt, og det kan, som alle ved, være fatalt, hvis man får kræft. 

Noget, man kan gøre, er at gøre det til en vane jævnligt at lave kropstjek på sig selv. De forskellige kræfttypers forstadier kan nemlig sommetider afsløres i forandringer på din krop. At være opmærksom på dette kan være en stor fordel for et eventuelt behandlingsforløb, da oddsene er bedre, jo tidligere man finder kræften. 

De hyppigste former for kræft i Danmark er hud- og modermærkekræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft (kvinder) og testikelkræft (mænd). Her kan du læse mere om nogle af de ting, du kan holde øje med ved din krop.

kvinde maerker sine bryster

Vær opmærksom på din hud og dine modermærker

Hud- og modermærkekræft er to forskellige former for kræft, men de viser sig begge uden på kroppen. Begge kan forekomme af for meget ultraviolet stråling. Hvis du har modermærker, så hold øje med, om de ændrer sig i form og farve. Få dem tjekket jævnligt, hvis du har mange. 

Nogle mennesker er mere udsat for hudkræft end andre i forhold til modermærker. Man skal passe ekstra godt på solen og undgå solarie, hvis man har mange af disse. I forhold til hudkræft, så hold øje med røde plamager eller knuder. 

Et meget hyppigt tegn på hudkræft er desuden sår, der ikke vil hele! Hvis du vil læse en informationsguide om hudkræft, kan du kigge her.

Kvinde, undersøg dine bryster

Alle kvinder uanset alder bør jævnligt, gerne dagligt, se og mærke deres bryster. Brystkræft kan godt, som med hudkræften, vise sig ved hudforandringer i brystområdet. Det er rigtig vigtigt at holde øje med, om du har knuder. Løft armene over hovedet, og mærk omkring og under brystet, om der er forandringer. 

Det er vigtigt at gøre det ofte, så du ved, hvordan dine bryster føles normalt og dermed også ved, hvad der er unormalt. Hold øje med sekreter eller skældannelse omkring brystvorten. Dette skal du også få tjekket, hvis det forekommer.

 illustration af laege og menneskekrop

Mand, undersøg dine testikler

Ligesom det er en fordel for kvinder at mærke deres bryster, så de ved, hvordan de skal føles normalt, er det det også for mænd og deres testikler. Du skal holde din testikel i hånden og nulre den for at mærke efter forandringer. 

Du mærker nemmest forandringer, når du i forvejen kender dine testikler. De fleste er asymmetriske, og det er helt normalt. Men hvis den ene så for eksempel vokser yderligere i størrelse, skal du søge læge. Mærk også efter knuder og nyopstået tunghed i en eller begge testikler. 

Det gælder selvfølgelig både ved testikler og bryster, at man skal søge læge, hvis man har smerter. 

Skriv et svar