Udvid din horisont og prøv en ny sportsgren!

golf
dsa11

Er det svært at hive dig selv ud af sengen til den sædvanlige løbetur? Er du træt af at gå til det samme fitnesshold, du troligt har været en del af de sidste mange år? Hvis svaret er ja, er det måske tid til at udforske nye spændende muligheder. Her kan du læse mere om, hvordan du finder en ny sportsgren, der passer netop dig!

Hvad interesserer du dig for?

Først og fremmest er den indre motivation, den vigtigste faktor for at dyrke motion. Derfor er det bedste sted at starte simpelthen at spørge sig selv, hvad man interesserer sig for. Måske har du en danser inden i dig? Måske har du altid drømt om at lære at stå på rulleskøjter? Eller måske har du bare et indre ønske om at finde en aktivitet, der giver dig ro og velvære. Ligegyldig hvad din mavefornemmelse fortæller dig, er det helt essentielt at følge den.

Hvad er dine styrker?

Det andet du skal tænke over er, hvad dine styrker er. Og dernæst skal du tage med i ligningen, om du har nogle begrænsninger, du skal tage højde for. Måske har du en gammel skade, du ved, du ikke vil provokere. Det nytter jo for eksempel ikke noget at starte til salsa, hvis du har hofteproblemer. Det siger sig selv. Men tilbage til det vigtige, dine styrker. Måske er du høj, og har et uudforsket talent inden for volleyball. Måske har du altid været festens midtpunkt på dansegulvet og har en rytme i dig, der kan udnyttes i en dansesal. Måske har du altid været familiens vandhund, og synes det kunne være vildt spændende at blive dygtig til at svømme. Sæt dig ned og sæt tankeprocessen i gang. Det er kun fantasien, der sætter grænser.

kvinde

Hvordan skal det foregå?

En anden vigtig faktor, du skal tage stilling til er, hvordan din nye sportsgren skal foregå. Det er værd at tænke over, om du er interesseret i en sportsgren, hvor du skal være en del af et hold eller ej. Måske er du mest interesseret i at dyrke motion alene, eller måske skal du bare have en enkelt veninde under armen, du kan hyggesnakke med. Det er i hvert fald vigtigt at tænke over det, da du får vidt forskellige ting ud af mulighederne. En anden ting, der også er værd at overveje, er om du er til en indendørs- eller udendørssport. Hvis du er til frisk vind i kinderne, kunne det være, at golf var et rigtig godt bud på en ny og spændende udfordring. Du kan læse alt, hvad der er værd at vide om golf, og finde ud af om det er noget for dig. En sidste vigtig ting at tage stilling til er, hvor meget tid du ønsker at bruge på dit nye tiltag. Måske leder du efter en aktivitet, du kan lave mange gange om ugen, og måske leder du bare efter en lille ny aktivitet. Hvis du er typen, der har en travl hverdag, er yoga en rigtig god mulighed. Du har både mulighed for at tage træningen med hjem i stuen, og så bestemmer du helt selv, hvor lang tid du bruger. Hvis du tænker, at yoga er lige dig, kan du få inspiration til dit nye yoga-udstyr her.

Hvad har du råd til?

Den sidste ting, der er rigtig vigtig at kigge på, er hvor meget du ønsker at investere økonomisk i din nye sportsgren. Nogle sportsgrene kan nemlig nemt bliver rigtig dyre, hvorimod andre kan dyrkes kvit og frit. Det er bare vigtigt at tage stilling til, hvad man synes er værd og givende nok for sig selv.

 

Skriv et svar