Opmærksomhedspunkter, når du optager kviklån

Pengegris
dsa11

Kviklån har i de seneste år været svært omdiskuterede. De beskyldes blandt andet for at lokke unge i fordærv og sætte dem i en håbløs gældssituation – og dermed få en temmelig dårlig start på det voksne liv. 

Men er kviklån så frygtelige? Du får her en oversigt over det gode og det mindre gode – og hvad du skal være opmærksom på, hvis du gerne vil optage et kviklån.

Det gode

Kviklån er ikke nødvendigvis dårlige lån, men du skal tænke dig om. 

Én af de største fordele ved kviklån, er at det går hurtigt, når først du har ansøgt om lånet. En anden fordel er, at du ikke skal stille sikkerhed for lånet, og det er formentlig den primære årsag til, at kviklån er blevet så populære.

Du skal heller ikke redegøre for, hvad pengene skal bruges til, eller hvornår de skal bruges.

Optager du lån i banken, skal du typisk fortælle, hvad du skal bruge pengene til, hvornår du skal bruge dem, og så skal du stort set altid stille sikkerhed – for eksempel ved pant i din bil eller ved kaution. Selve processen med banklån er også mere omstændelig, da du skal igennem en række skriftlige aftaler for at få udbetalt lånet.

Udbetalingen af kviklån sker typisk inden for et par dage – nogle gange allerede efter få timer. Derudover bliver de fleste ansøgere godkendt.

Kviklån er dog bedst egnet som en slags emergency-lån, for eksempel til betaling af en uforudset regning – og helst inden for en relativt overskuelig beløbsstørrelse. Lån 5000 for eksempel, så du er sikker på, at du rent faktisk kan betale beløbet tilbage inden for en kortere tidshorisont.

Planlægning

Det mindre gode

Du bør altid overveje grundigt, om kviklån er den optimale løsning for dig. Kviklån er nemlig som udgangspunkt dyrere end andre lån på markedet.

Hvis du har besluttet dig for et kviklån, så lån ikke mere end præcis det beløb, du har brug for. Fordi det er så nemt at optage kviklånene, og fordi lånene ofte er af mindre størrelse, kan det være fristende at optage et lidt større lån, end du egentlig har brug for. Men du skal huske, at pengene er der kun på lånt tid, og det beløb, som du skal betale tilbage, er meget større end det beløb, du har lånt.

Gør dig grundige overvejelser

Den absolut vigtigste overvejelse, du skal gøre dig, er, om du kan tilbagebetale det fulde beløb (inklusive renter og gebyrer) inden for den anførte tilbagebetalingsfrist. 

Hvis der er tale om et lån, som er nødvendigt til at dække en udgift, hvor du først har pengene næste måned, kan kviklån være en fin løsning. Her vil du netop være i stand til at betale lånet tilbage hurtigt. 

Kan du derimod ikke betale beløbet ud inden for en kort tidshorisont, eller vil du komme til at overskride den fastsatte tilbagebetalingsdato, vil det blive meget dyrt for dig at låne pengene. Her bør du genoverveje, om kviklån er den rigtige løsning for dig.

Regning

Skriv et svar