Få inspiration til indretningen

dsa11

Trends skifter jævnligt, så når man indretter sit hjem, så er det vigtigt, at man vælger noget, som ikke bare er trendy, men også er noget, som man finder pænt og praktisk på lang sigt.

Er man flere i husholdningen, så kan det være vigtigt at tage en snak om indretning, da man måske ikke har helt samme smag. Her kan man heldigvis finde fine kompromiser.

Mere minimalisme

Mange vælger at gå den minimalistiske vej, hvor man enten har så få møbler og andre ting som muligt, eller hvor man holder møblerne helt simple, så der er plads til andet pynt.

Det kan være en god løsning, hvis man gerne vil have masser af planter, farve på væggene og den slags.

Har man flere møbler af træ, ser det her godt ud, at man vælger den samme sort. Har man allerede et sofabord i eg, så skal man måske kigge efter en bogreol, som også er i egetræ, fremfor en i fyr.

Gå industrielt

Det er også blevet populært at vælge industrielle møbler. Det kan være tøjstativer at vandrør, cementgulve og meget mere.

Under det industrielle kan man også se på møbler til institutioner.

De behøver ikke at skrige ‘børnehave’, men de er tit fremstillet i en kvalitet, som bare holder.

Det kan også være en god løsning, hvis du for eksempel har en dagpleje eller lignende i dit hjem. De er tit meget praktiske, og har man børn i hjemmet, så er det for eksempel smart med lavere borde til deres legehjørne, hvor de kan bygge lego, tegne og meget mere.

Vær kreativ med dine valg

Det er ikke alle, som er til det helt stilrene look. Mange finder det lidt kedeligt i længden, og så er det bare med at pifte det op. Har du allerede møbler, som du er glad for, så kunne du for eksempel male dine hvide spisebordsstole blå, male en endevæg grøn eller noget helt tredje.

Du kan også vælge at tapetsere en væg eller et rum med noget flot tapet, som bringer liv og sjov ind i huset. Bliver man træt af det, så kan man altid skifte det ud.

Gå efter genbrugsguld

Hvis man ikke har så meget at gøre med, eller man bare gerne vil købe mere miljøvenligt ind til boligen, så kan man virkelig finde spændende møbler i genbrugsbutikker. Sæt en weekend af, og tag en tur rundt i alle genbrugsbutikkerne i dit lokalområde. Her kan man virkelig gøre nogle fund til hjemmet, og det kan også være både sjovt og hyggeligt at gøre med en partner og/eller børn.

Man finder også tit gode bøger, spil og andet godt, som man kan få med hjem til en god pris.

Find din egen stil

Det vigtigste, når man skal indrette et hjem, er, at man finder sin egen stil. Det er dig, som skal bo i huset, så det skal også være et sted, som du kan lide.